Markant måling siger alt om Mette Frederiksens krise, i dag besøger hun en gammel ven

På halvandet år er arbejdervælgerne rykket markant til højre. Og i dag er der fest i Haderslev, havefest i et stort telt. Det er 1. maj, og Arne har på netop denne »kampdag« fået den Arne-pension, der bærer hans navn, efter 48 år på arbejdsmarkedet. Både statsminister Mette Frederiksen, justitsminister Peter Hummelgaard og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen lægger vejen forbi for at hylde helten, annonceringen af arrangementet er massiv. Ud over Arne selv og beskæftigelsesministeren holder folkekære Bodil Jørgensen en tale, på sønderjysk selvfølgelig, og Bager Jørgen i skikkelse af skuespilleren Søren Østergaard er en del af underholdningen. Det bliver stort. Selvom indførelsen af Arne-pensionen var et populært slagnummer for Socialdemokratiet i valgkampen 2019 for hele fem år siden, så skal man aldrig forspilde en chance for at fejre en gammel sejr. Socialdemokratiet er hårdt presset af dårlige meningsmålinger, og en ny analyse foretaget af professor på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen for Altinget viser, at partiet siden valget i 2022 har mistet hver tredje arbejdervælger. Tager man gruppen af faglærte og ufaglærte arbejdere, så vil kun 13,8 procent af dem i dag stemme på Socialdemokratiet. 20,4 procent vil vælge sofaen og ikke stemme, mens 12,2 procent vil stemme på Danmarksdemokraterne og 11,9 på Liberal Alliance. Ved valget for halvandet år siden fik Socialdemokratiet 20,4 procent af arbejdervælgerne. Holder man midterpartierne, Moderaterne og De Radikale, ude af blokkene, så er der et stort flertal af arbejdervælgere – 40,2 procent – der i dag vil stemme blåt (DD, LA, V, DF og K) og kun 31,4 procent, der vil stemme rødt (S, SF, EL og Alt). Analysen, som er udarbejdet på baggrund af data fra Gallup og Epinion, viser et skred, der minder om det, som Socialdemokratiet oplevede i 00erne, hvor arbejdervælgere i stort tal flyttede deres kryds fra S til Venstre og Dansk Folkeparti. Frederiksen afvist 1. maj Mette Frederiksen formåede at hente mange af vælgerne hjem igen ikke mindst med en stor kampagne for Arne-pension og en meget stram udlændingepolitik. Det er de to politiske guldkort, hun og Socialdemokratiet nu vender tilbage til. De seneste uger har partiets udlændingeordfører, Frederik Vad, sat en markant dagsorden med sin såkaldt tredje erkendelse om indvandreres værdier og infiltrering af det danske samfund. Meget tyder dog på, at de gamle cirkusheste ikke længere vækker den samme begejstring, og at det er selve dannelsen af en midterregering med Venstre og Moderaterne samt afskaffelsen af store bededag, der får arbejdervælgerne til at flygte. Sidste år var vreden så stor, at Mette Frederiksen blev erklæret uønsket ved flere af fagbevægelsens 1. maj-arrangementer på grund af den afskaffede helligdag. I dag er forholdet til fagbevægelsen bedre, skårene klinket, og socialdemokratiske topfolk taler igen fra fagbevægelsens talerstole rundt i landet. SVM-regering og bededag kan forklare, at socialdemokratiske arbejdervælgere fra 2022 nu er rykket til Enhedslisten og SF, men ikke i samme omfang, at en god del af dem er vandret til Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance. Det tyder på, at arbejdere i de mindre byer i provinsen i stedet har sig mod Inger Støjberg, mens de unge faglærte og ufaglærte arbejdere i højere grad er tiltrukket af Alex Vanopslagh. Også den etablerede socialdemokratiske fagbevægelse har i dag store udfordringer med at få de unge til at melde sig ind i en fagforening. Kostede magten i ti år Højreskreddet blandt de traditionelle kernevælgere er for alvor farligt for Socialdemokratiet. Sidst det viste sig, og Venstres Anders Fogh Ramussen kom til magten, kostede det partiet statsministerposten i ti år fra 2001 til 2011. I antal fylder arbejdervælgerne i dag ikke det samme, som de gjorde tidligere, men det er en gruppe, som for Socialdemokratiet skaber identitet og har stor symbolsk værdi. Forud for valget i 2022 havde Mette Frederiksen succes med kort før valgdagen at love udvalgte grupper af offentligt ansatte højere løn. Lønforhøjelserne er nu gennemført ved trepartsaftale og stemt hjem i nye overenskomster, men den vælgermæssige effekt synes at være klinget af. Ifølge analysen i Altinget vil Socialdemokratiet i dag få omkring 100.000 arbejderstemmer, hvilket er et fald på omkring 50.000 i forhold til valget i 2022. Ifølge Kasper Møller Hansen viser det, at Socialdemokratiets tilbagegang er dobbelt så stor blandt arbejdervælgerne som blandt andre grupper. Dilemmaet for Socialdemokratiet er, at partiet har meget svært ved på samme måde at appellere til arbejdervælgeren i den nuværende regering. Det peger i retning af, at den bliver opløst inden næste valg, hvis meningsmålingerne fortsætter med at være på samme sløje niveau. https://www.berlingske.dk/politik/markant-maaling-siger-alt-om-mette-frederiksens-krise-i-dag-besoeger-hun